Bæredygtighed opnås efter vores mening ikke via et arkitektonisk paradigmeskifte. Begrebet bæredygtighed kan koges ned til anstændighed – at man giver tilbage til helheden, samfundet og de kommende generationer, hvad man selv forbruger. Anstændigheden var Gro Harlem Brundtlands ærinde, frem for en revolution. Grundstenen i denne tilgang indenfor arkitekturen bliver, at bygninger skal bevare deres æstetiske og funktionelle værdi gennem århundreder, og at driften baseres mest muligt på passive egenskaber. Intelligent styring og blik, pakninger og robotter viser sig uden undtagelse at præstere dårligere end beregnet og kræver større pleje end forventet. Samtidig æder teknologien i fortsat progression en større og større andel af et byggeriets samlede budget. Der efterlades færre midler til bygningens oplevede dele. Statiske elementer – arkitekturens byggesten i form af råhusets form og fleksibilitet, og overfladernes evne til at patinere smukt – reduceres som følge. Entasis er ikke ’teknik-skræmte’, men vi spørger kvalificeret ind til den uendelige tsunami af nye krav og de fantasifulde og ikke dokumenterede svar på disse. Vi søger at opføre bygninger, landskab og byer der er langtidsholdbare, langt udover tendenser og arkitektonisk trend.
